Sociale medier

Sociale medier er en stor del af de fleste unges hverdag og sociale liv. Det skaber enormt mange muligheder for den enkelte, men med nye muligheder kommer også nye udfordringer.

WWJD-OS – What Would Jesus Do On Snapchat og hvordan ville Paulus Instagram se ud?

Vi skal se på konceptet Sociale Medier. Hvad gør det ved os og hvilke konsekvenser kan en uhensigtsmæssig færden have? Med input fra Kristendommen, vil vi sammen reflektere over vores færden på disse medier, både positivt og negativt. 

Denne workshop kommer til at bestå af flere forskellige øvelser, samtaler og oplæg med illustrationer. Dette kommer til at danne den ramme, som vi vil udforske den komplekse verden af sociale medier inden for.